Gør det let at være iværksætter i Danmark
Det er 1000s af danske virksomheder og iværksættere, som skaber grundlaget for vores velfærdsstat, når de skaber nye produkter og masser af arbejdspladser.
Men skal virksomheder kunne produktudvikle og vokse, skal vi skabe de bedste rammer for både nye og eksisterende virksomheder. Og det skal være bedre forhold end i dag.
Virksomheder skal bruge deres tid og kræfter på deres produkter og kunder – ikke på administration.
Det skal være lettere for virksomheder at skaffe kapital til udvikling af nye produkter, og så skal skatterne sættes ned.
Her er en 14 konkrete forslag til hvordan, det kan blive lettere at drive virksomhed i Danmark.
Gennemføres forslagene, vil det blive lettere at drive virksomhed i Danmark, og samtidig gøre det mere attraktivt at være investor.
- Lettere adgang til kapital
Mange danskere har mange penge stående på iværksætterkonti i bankerne. De havde på et tidspunkt lyst til at starte egen virksomhed, men kom aldrig i gang. Det er dyrt for dem at hæve pengene, hvorfor pengene får lov til at stå i banken.
For at hæve indskud på iværksætterkonti er der i dag krav om, at man arbejder 50 timer om måneden i ens virksomhed. Det foreslås at timekravet fjernes, så man kan investere i nye virksomhed med kapital kun som investor.
Iværksættere vil dermed få adgang til kapital til start af deres virksomhed.
- Bedre vilkår for afskrivninger
Det foreslås, at grænsen for straksafskrivninger hæves fra i dag 13.500 til 500.000 kr. for nye aktiver, som en virksomhed anskaffer. At hæves grænsen til 500.000 kr. vil både være en administrativ og likviditetsmæssig lettelse for virksomheder. At virksomhederne får en højere grænse for, hvornår de kan afskrive aktiver i det år aktivet anskaffes, vil ikke koste statskassen tabte indtægter.
Det vil f.eks. betyde, at en håndværksvirksomhed kan købe en maskine til op til 100.000 kr. og udgiftsføre hele omkostningen i anskaffelsesåret.
- 100% fradrag for repræsentation
I dag har virksomheder kun 25% fradrag for omkostninger til repræsentation. Repræsentation er en driftsomkostning, som alle andre i en virksomhed. Derfor skal særreglen om kun 25% fradrag fjernes, så virksomheder får 100% fradrag for repræsentationsomkostninger. Det vil også lette administration i virksomhederne.
- Afskaf lønsumsafgift
Lønsumsafgift er en ekstra skat på visse virksomheder som f.eks. banker, læger og museer. Det er ekstra administration for virksomhederne at beregne korrekt lønsum. Det gør også varer og ydelser dyrere for forbrugerne. For banker betyder skatten på 15% af løn, at bankerne har udliciteret mange jobs til andre lande, hvor de ikke skal betale lønsumsafgift. Lønsumsafgiften betyder derfor færre dansk jobs og mindre velfærd.
- Straksfradrag for tab på børsnoteret aktier
Går en børsnoteret virksomhed konkurs, skal aktionærerne vente i mange år på at få fradrag for deres tab. Går en unoteret virksomhed konkurs får aktionærerne fradrag med det samme. Regler skal ændres, så aktionærer i en børsnoteret virksomhed får fradrag ved konkursen, så reglerne for børsnoteret og unoteret aktier bliver ens.
- Fuld udnyttelse af fremførelsesberettige underskud.
I dag kan selskaber kun udnyttet 60% af fremførelsesberettiget underskud over 7.5 millioner kr. til modregning i fremtidige positive underskud. Denne særregel skal ophæves, så selskaber i fremtiden kan modregne hele deres underskud fra tidligere år i fremtidige overskud.
- Enklere regler for afskrivning på bygninger
I dag har virksomheder ikke mulighed for at afskrive på bygninger, der bruges til kontor. Reglerne skal ændres, så virksomheder i fremtiden også kan afskrive på kontorbygninger, som de i dag kan på fabriksbygninger.
- Afskaf registreringsafgift på biler
Bilen er for mange virksomheder et nødvendigt arbejdsredskab. Virksomheder betaler op til 150 % i registreringsafgifter på biler. På sigt ønsker Det Konservative Folkeparti, at afskaffe registreringsafgiften. I første omgang vil vi nedsætte registreringsafgiften til 75%.
- Fradrag for udgifter til markedsundersøgelse og nye produkter
I dag har virksomheder ikke fradrag for omkostninger til markedsundersøgelse for salg på nye markeder eller til at udvikle produkter til nye forretningsområder. For at gøre det mere attraktivt at udvikle virksomheden, skal der være fradrag for markedsundersøgelser og for produktudvikling til nye produkter.
- Afskaffelse af punktafgifter
Virksomheder betaler i dag en lang række afgifter på chokolade, konsumis og kaffe f.eks. Det gør virksomhedernes produkter dyrere og kræver megen administration for virksomhederne at administrere. Danmark er f.eks. det eneste land i verdenen med afgift på is. Punktafgifter skal derfor afskaffes.
- Lavere selskabsskat
Selskaber betaler i dag 22% i selskabsskat. Dertil kommer udbytteskat for aktionærer på 27% og 42 %. For at gøre det mere attraktivt at investere, skal selskabsskatten nedsættes til 20% og der indføres en flad udbytteskat på 15%. Det vil betyde, at selskaber nemmere vil kunne tiltrække kapital, og der vil blive etableret flere nye selskaber. I dag er den samlede selskabs- og udbytteskat ca. 55%. Sænkes selskabsskatten til 20 % og udbytteskatten til 15% vil den samlede skat falde til 32%.
- Afskaf dækningsafgift
Dækningsafgift er en skat på virksomheders bygninger. Den må være på op til 10 promille. Det er 10.000 kr. pr. million en bygning er værd. Dækningsafgiften er en skat, som virksomheden betaler udover grundskylden. Det gør det dyrere at drive virksomhed. Virksomheder skal ikke betale skat af værdien af deres ejendom. Derfor skal dækningsafgiften afskaffes.
- Gør generationsskifter skattefrie
Generationsskifter koster i dag op til 25% i arveafgift. For at kunne betale arveafgiften er arvinger nødt til at trække kapital ud af virksomhederne. Når man trækker kapital ud af virksomhederne, har de færre penge til at udvikle nye produkter. For at de store arveafgifter kan betales, er mange virksomheder nødt til at optage lån, da de ikke har fri kapital.
- Straksfradrag for omkostninger ved køb af ejendomme og virksomheder
Køber en virksomhed en ejendom tillægges købsomkostninger til anskaffelsessummen. Virksomheder kan tillægge omkostningerne til anskaffelsessummen og får således først fradrag for omkostningerne, når de sælger. For at lette virksomhedernes likviditet foreslås det, at der gives fradrag allerede ved købet.