Den perfekte mørklægningslov

Da folketinget i 2013 vedtog en ny offentlighedsloven, blev den fra mange sider kritiseret for at være en mørklægningslov frem for en offentlighedslov.

Mange journalister og borgere har siden offentlighedsloven blev vedtaget i 2013 løbet panden mod en mur, når de har anmodet om aktindsigt hos de offentlige myndigheder, hvis de har ønsket at se politikerne og deres beslutninger efter i kortene. 

Mange borgere og journalister, der har anmodet om aktindsigt, har oplevet, at enten er de blevet nægtet aktindsigt eller de har fået dokumenter fyldt med sorte overstregninger.  

Den nye offentlighedslov har gjort det sværere for borgere og journalister at holde politikerne ansvarlige for deres beslutninger fordi politikerne med den nye offentlighedslov kan lukke ned for de oplysninger, som offentligheden kan få adgang til. 

Men det er ikke kun borgere og journalister, som gang på gang må opleve at de ikke kan få adgang til informationer. Offentlighedsloven kan også forhindre, at politikerne selv får adgang til helt centrale dokumenter i en sag. 

Offentlighedsloven kan med andre ord bruges til at skabe en ministat i staten, hvor kun en snæver kreds af politikere har indsigt i, hvad der sker for selv store projekter i milliardklassen.  

Hovedstadens Letbane er et af de største anlægsprojekter i mange år i Danmark på mere end 5 milliarder kr. Stat, Region Hovedstaden og 10 kommuner har alle indskudt penge i det store projekt, der kommer til at påvirke mange hundrede tusinde borgere både i anlægsfasen, men også de næste 40 år, når den er i drift.  

I et så stort projekt forventes de fleste borgere, at folketing, region og kommunerne har fuld indsigt i, hvad der sker på bestyrelsens møder, så de kan følge deres arbejde og sige stop, hvis noget går galt. 

Med det er ikke tilfældet. Trafikminister Ole Birk Olesen og hans forgængere på posten har aldrig set et referat fra et bestyrelsesmøde i Hovedstadens Letbane. Og det er ikke kun trafikministeren, der ikke har set referater fra bestyrelsesmøderne. Det gælder også alle de valgte politikere i Region Hovedstaden og de 10 kommuner.  

Staten bruger 1.8 milliarder kroner på en letbane, og har ikke indsigt i, hvad bestyrelsen beslutter.  

Hovedstadens Letbane I/S har simpelthen ”opfundet” den perfekte metode til, hvordan man kan holde offentligheden fra at blande sig i store politiske projekter i fremtiden, så politikerne ikke kan holdes ansvarlige for deres beslutninger. 

Den perfekte metode er, at man betragter bestyrelsesreferater som interne arbejdsdokumenter, som man ikke deler med nogen. Hovedstadens Letbane har lagt alle deres referater på separate servere, og bestyrelsesmedlemmer må ikke dele dem med nogen ud over en eller to særlige rådgivere.  

Det er den perfekte mørklægning, hvor hverken offentlighed eller politikere har nogen form for indsigt i, hvad bestyrelsen beslutter. Og det er helt lovligt med offentlighedsloven i hånden.

I et demokrati skal både politikere og borgerne have fuld indsigt i hvad og hvorfor noget besluttes.

Når man som Hovedstadens Letbane udelukker borgere, kommuner, region og selv folketinget fra at kunne se, hvad bestyrelsen beslutter og hvorfor, så er vi ude på en demokratisk glidebane, der skubber til politikerleden.

Folketinget har nu i flere år forgæves debatterede en ny offentlighedslov, selvom der i folketinget er flertal for en ny offentlighedslov, der sikrer borgerne mere åbenhed i forvaltningen.

Man kan kun håbe, at folketinget kan enes om en ny lov, når de finder ud af at loven kan bruges mod folketinget, så politikerne ikke har indsigt i de projekter, som de bevilliger statens penge til.

Ingen politiker bør frygte åbenhed med mindre, de har noget at skjule. Så derfor kan det undre, at politikerne har så travlt med at skjule, hvad de laver.